Med kompetent rådgivning og assistance under implementering af systemer og fokus på effektivisering og optimering af processer, har Ritva medvirket til vores virksomheds positive udvikling gennem de sidste mange år.
Det giver en god tryghedsfornemmelse i hverdagen at mærke, at der er styr på langt de fleste love og regler – og at revisoren bliver involveret, hvis der er de mindste tvivlsspørgsmål i meget komplekse problemstillinger. Flair for innovation og nytænkning, nidkærhed for detaljen og kompromisløshed kendetegner Ritva.
Gensidig forståelse og en god kemi er naturligvis en grundforudsætning for et lødigt samarbejde – og det findes her i rigelige mængder. Takket være bl.a. Ritvas positive sind og lune facon foregår vores samarbejde i en behagelig atmosfære af oprigtighed og gensidig respekt.
Jeg kan på det varmeste anbefale RG Regnskabsservice som en seriøs og pligtopfyldende samarbejdspartner inden for bogføring, regnskab, finans- og økonomistyring.